Rejsen: Historien om en lille mørk fyrs rejse gennem livet

1. Landsbyen

 

På vejen hjem fra rismarken, kommer den lille mørke fyr til verden. Her begynder rejsen.

En af de mest spændende rejser, den lille fyr har været med til. Han syntes måske nu, at den er hård.

 En rejse fra en våd, varm og behagelig mors livmors vand, hvor han havde puttet sig i flere måneder, bliver afbrudt. En rejse, som han troede ingen ende vil tage, bliver afbrudt på en ubehagelig måde, den er brutal og bemærkes ved den lille mørke fyrs hysteriske skrig, der følger afbrydelsen af rejsen. Den rejse anses for at være begyndelsen af en ny lang og sej rejse.

 På den lille sti, et eller andet sted i regnskoven, hvor han kommer til verden, uden jordemoder, læge eller sygeplejerske, bliver han plejet, pudset og nusset. Han syntes nu, at rejsen ikke var så ringe endda.  

Han vokser op i en lille landsby i skyggen af baobabtræer, bananpalmer, akacietræer, mago-og papayatræer.

Landbyen er en samling af tre, fem, ti… måske endda tyve huse bygget i træer med taget af palmeblade og vægge lavet af jord, dækket af hvid ler. Dagligdagen er tryg med solskin, hård regn, der skyller alt skidtet væk og, som samtidig afgør om der vil være mad på bordet i år, næste år og næste år igen.

Landsbyens beboere, som næsten alle stammer fra en fælles forfader, udgør en stor familie, hvor alle holder øje med alle og passer på hinanden. Rejsen gennem livet i denne her trygge lille verden syntes nu ikke at være hård for den lille mørke fyr, Dudu, som han bliver kaldt.

Kernefamilien med faren i spidsen, sine 2 koner og en søskende flok på 20 har et godt ry i den lille landsby. Oldefaren, Dekle var en kriger med mystiske kræfter. Han har reddet landsbyen fra fjender utallige gange gennem tider, som ville erobre den for at lægge beslag på jorden.

Jord er en vigtig ting i den lille landbys trivsel. Uden jord, ingen rismark, ingen kaffe-og kakaoplantage, ingen grøntsager. Altså, ingen jord, ingen liv i landsbyen. Derfor har kampen om jorden været et omdrejningspunkt for landsbyens beboere og de familier, der udgør denne. 

Myten fortæller, at oldefar Dekles hemmelighed med at være så stærk på krigs-marken var, at han havde slugt en levende hane. Dette betyder, at hver gang Dekle stod i en situation, hvor han var omringet af fjender, der vil fange ham, der havde han brugt sine magiske kræfter for at flyve som en hane og vendt tilbage til landsbyen i god behold.

Myten fortæller, at han aldrig måtte spise kød fra en kylling. Dekle var ikke så gammel, da han døde. Han blev forgiftet med mad tilberedt med kylling. Han havde aldrig tabt en krig.



Dudus oldefar, Dekle havde gjort kampen om at forsvare landsbyen til sit livs meste betydningsfulde gerning. Nu, hvor der er faldet ro på kampen om jorden er landsbyen ham taknemlig og hans efterkommer høster den gloriøse arv fra den tapre kriger. Dette betyder, at Dudus onkel Wanyu blev kronet høvding, efter den tapre kriger Dekle. Wanyu skulle videreføre kampgejsten og være landsbyens åndelige leder.

Dudus far Kekle er en stærk mand. Muskuløs og hårdtarbejdende. I landsbyen nyder han respekt og beundring. Han har mange børn og flere koner og dette er i sig selv tegn på rigdom, mod og maskulinitet. Han var hårdtarbejdende for at brødføde den store familie.

Han havde én af de største kaffe- og kakoplantager i landsbyen. Hvert år fældede han store skovarealer for at sørge for, at konerne havde deres portion jordareal til at dyrke ris, bananer, mais, kasava og grøntsager.

Imens konerne passede rismarkerne, plejede han sin kakoa- og kaffemarker eller var på jagt efter dyr. Sådan var der både mad til hele familien og penge efter salget af kakao- og kaffebønner til at sende børnene i skole.

De lune aftener var familien samlet omkring bålet efter aftensmaden, hvor Kekle fortalte historier om familiens gloriøse forfædre, hvordan Payoua-stammen var bygget op, samt fortællinger, som var med til at opdrage børnene.

Fortællinger om respekt af de ældre og gyselige historier om Kekles oplevelser, når han gik på jagt. Spøgelseshistorier, som kunne give et hvert barn mareridt, men som alle elskede at høre. Når det var tid til at gå i seng, turde ingen rejse sig for at gå ind i huset for at sove, før de voksende var med. Fortællinger, som gjorde at ingen af børnene turde tage markens sti for at gå og jage fuglene fra rismarken. Historierne omkring bålet var med til at bygge en stærk psyke, men gjorde samtidig sårbar. Det var en gyselig, men spændende rejse gennem livet. 

  
Næste gang: Fortælling om jagten efter Gazoa, dødens fugle


        
  

Elfenbenskysten på randen af kaos og borgerkrig

Alassane Dramane Ouattara, manden som Frankrig har indsat som præsident i Elfenbenskysten den 11. april 2011 for ''at rede demokratiet'', vil ''udrydde'' oppositionen og afskaffe demokrati. Det er den opfattelse man får, ud fra de seneste voldsepisoder mod oppositionen i landet.

 Under Ouattaras styre, er Elfenbenskysten blevet en politistat, hvor hans hær (de tidligere rebelske soldater) paraderer på gader for at skaffe oppositions tilhængere af vejen. Hæren går fra hus til hus for at anholde oppositions tilhængere. Unge i bydelen Yopougon (pro-Gbagbo kvarter) i hovedstaden Abidjan,  i store byer og i landsbyer bliver tvunget ind i militærbiler til ukendte destinationer uden dommerkendelse. 

Højtstående embedsmænd, som har arbejdet under tidligere regering og som er flygtet til nabolandene for at komme i beskyttelse, bliver forfulgt. De bliver tvunget til Elfenbenskysten og fængslet på trods af deres status som flygtninge i de nye lande.

   Laurent Akoun, generalsekretær for FPI dømt 6 måneders fængsel for ''fornærmelse af præsidenten''

Fredag den 31. august 2012 blev Laurent Akoun, General Sekretær for tidligere præsident Laurent Gbagbos parti FPI, dømt  6 måneders fængsel og 1 års forbud mod at bevæge sig rundt i landet og udtale sig offentligt. Han er dømt for ''at skabe uorden i det offentlige rum og fornærme præsidenten''. Politiske iagttagere ser denne handling som et forsøg på at ligge mundkurv på oppositionen og skabe frygt iblandt oppositionsledere og deres tilhængere.

Ingen føler sig sikker i Elfenbenskysten i dag, især når man er tilhænger af oppositionen. Situationen er kaotisk og dette kan ligge grobund for politiske uroligheder, som uden tvivl vil føre landet ud i borgerkrig, hvis regionale organisationer såsom ECOWAS (Vestafrikanske Organisation) og den Afrikanske Union ikke griber ind.

Situationen er opstået efter bevæbnede soldater angreb Ouattaras soldater primo august og dræbte 13 af disse. Regeringen beskylder FPI -uden bevis - for at stå bag angrebene. FPI afviser beskyldningerne og beskylder regeringen for at skabe voldshandlinger for at legitimere angreb mod oppositionen og sætte demokrati ud af kraft i landet.

Oppositions hovedkvarter og dens avis ''Le temps'' blev angrebet forrige uge af ukendte gerningsmænd. Flere blev kvæstet og avisen sat ud af produktion. Formanden for parlamentet og  tidligere rebelleder Guillaume Soro, appellerede i sidste uge på sin blog til ''udryddelse'' af FPI, som han sammenlignede med ''en terrororganisation''. Vi taler om landets tidligere regeringsparti og det parti, som har flest tilhængere i Elfenbenskysten.